Translate

mandag den 4. juli 2016

At overleve Djurs Sommerland.

Jeg har ofte valgt den årlige tur til Djurs Sommerland, med mit bofællesskab fra, da jeg ikke magtede tanken om at skulle tage hele turen derud med bus (hjemmefra kommer det let op på 1 1/2 - 2 timer inkl. ventetid) for så kun at kunne magte at prøve max 2 ting og derefter stortset være parat til at tage turen hjem igen.

Først og fremmest er der selvfølgelig dage, som er bedre at vælge end andre, som f.eks hverdage udenfor højsæsonen eller dage med regnvejr, hvor der er knapt så mange mennesker. Dette giver naturligvis en vis begrænsning i forhold til valget af hvornår man kan tage i Djurs Sommerland  (og lignende steder).

I år valgte jeg så for første gang i mange år at tage med, da jeg har fået et ledsagerkort fra Danske handicaporganisationer  læs mere her. Med det kunne jeg få et "Vis hensyn kort", som kort fortalt gjorde, at jeg og en "hovedledsager" + 2 andre kunne springe køen til forlystelserne over.
Ved nogle kunne vi bare komme ind med det samme ved at henvende os ved forlystelsens udgang og ved at fik vi en tid hvor vi kunne komme tilbage igen og på det tidspunkt kunne få lov til, at gå ind via udgangen. Hvor lang tid vi skulle vente blev afgjort ud fra hvor lang tid "almindelige" besøgende skulle vente ved den konkrete forlystelse. Var der 20 min ventetid, så blev der skrevet et klokkeslæt som svarede til at vi havde ventet 20 min. var kl. 12.00 da vi spurgte efter en tid, så ville vi kunne komme til kl. 12.20. I mellemtiden kunne vi så gå ud og sætte os på en bænk og slappe lidt af, indtil det blev vores tur. Lige præcis til det har jeg set flere forældre til børn med diagnoser som f.eks ADHD og autisme, at det er svært for deres børn at forstå hvor lang tid 20 min ventetid er, til det kan jeg anbefale at man gør ventetiden lettere ved at visualisere hvor lang tid barnet skal vente, det kan man gøre med en
Time Timer, som fås både fysisk i forskellige størrelser og som app til både iOS og Android.

Men hvad er nu det, ville nogen nok tænke, har en voksen kvinde på 30 år ikke lært at stå i kø? Og jo det har jeg skam og gør det også jævnligt (køleskabet fylder jo ikke sig selv), men sagen er den, at jeg pga af mine vanskeligheder bruger ekstremt mange kræfter på det. Jeg har nemlig problemer med flere af mine sanser. Jeg kan ikke viltrere lyde så at stå i kø kan være en larmende affære, så har jeg problemer med den taktile sans, så det gør fysisk ondt på mig, hvis fremmede eller mennesker jeg ikke kender virkeligt godt røre ved mig og til sidst har jeg problemer med at mærke hvor jeg er i forhold til andre (eller hvor andre er i forhold til mig), så det er meget klaustrofobisk for mig, at stå tæt på andre mennesker, også selvom disse ikke røre ved mig, kan jeg alligevel "mærke dem". En kø i f.eks netto kan jeg overleve, fordi jeg ved at jeg kan gå hjem og slappe af bagefter, men at skulle stå i kø  gentagende gange efter hinanden er for anstrengende og det betyder, som sådan ikke noget at jeg måske kun skal stå i kø i 5-10 min hvert sted, for hver gang jeg står i kø (uanset hvor lang eller kort tid) bliver de sansemæssige påvirkninger føjet til påvirkningerne fra alle de forrige gange jeg har stået i kø. Der kan ofte gå fra en halv time eller mere, før min krop har fået sorteret sansemæssige påvirkninger fra og det påvirker jo selvfølgelig hvor meget jeg får prøvet sådan en dag.

Så at jeg denne gang kunne få et "Vis hensyn" kort gjorde at jeg klarede dagen langt bedre end jeg ellers ville havde gjort og at jeg naturligvis stadig er træt, men at jeg ikke er på "grådens rand" træt. og at jeg også i høj sæsonen, ville kunne sige ja til at tage i Djurs Sommerland. Jeg ville også gerne rose Djurs Sommerland's personale for at gør dagen lettere for mig. Ved flere af forlystelserne blev der spurgt indtil hvor jeg/vi gerne ville sidde og der blev sørget for at vi fik mulighed for at vælge det sted og ved Colorado River (bedre kendt som træstammerne) var de endda så søde at stoppe det rullebånd som fik "vognene" til hele tiden at fortsætte fremad, da jeg havde svært ved at komme fra "kajen og over i båden".

Alt i alt noget jeg kan anbefale.

2 kommentarer:

  1. Så flot beskrevet, Ellen. Nu forstår jeg meget bedre, hvorfor det er så svært for dig at stå i kø!

    SvarSlet
  2. Så flot beskrevet, Ellen. Nu forstår jeg meget bedre, hvorfor det er så svært for dig at stå i kø!

    SvarSlet

Søg i denne blog

Sidevisninger i alt