Translate

søndag den 10. juli 2016

Netværk for autistiske kvinder (Nauk)

Lidt faktuelt først:

Nauk er en række netværksgrupper  for kvinder og piger med autisme. Den første gruppe blev oprettet i Aarhus i 2013 af Louise Schwartz Nielsen. Derudover er der en gruppe i Aalborg og 2 grupper i København. Nauk Aarhus som er den gruppe jeg kommer i mødes en gang om måneden fra kl. 12.30 - 15.00 i lokaler på Psykiatrisk hospital i Risskov. Vi er altid delt op i mindst to grupper, gruppe 1. Som er for dem, der er gode til at snakke (det er den gruppe jeg plejer at være i) og gruppe 2 som er for dem, som har brug for lidt ekstra tid og ro til at formuleret sig. Derudover er der gruppe 3 som mødes hver anden måned, denne gruppe er for "de modne kvinder", i den gruppe skal man være fyldt 35 og have fået sin diagnose efter de 30, den gruppe mødes hver anden måned.

Jeg er kommet i Nauk i ca. 2 år (så vidt jeg husker, her driller min talblindhed) og nyder det rigtigt meget på trods af, at jeg bliver meget udmattet. Det at være sammen med andre i samme situation er meget givende. Til hvert møde er der et bestemt emne, som der bliver snakket om, til sidste møde var det emnet "At sige fra" og her fandt jeg ud af at jeg langt fra var den eneste, som havde svært ved at mærke hvornår der er for meget i kalenderen og derfor overbooker, det er der selvfølgelig mange neurotypiske som også gør, det er bare sådan at jeg (og mange andre) som autist er meget stress følsom, og det tager længere tid for mig at komme oven på igen. Jeg havde i forvejen på begyndt på noget jeg kalder "planlagte fridage" noget jeg nok vil komme nærmere ind på i et fremtidigt indlæg, der udover var der en af de andre som havde et "mit signal armbånd" .Jeg har længe overvejet sådan et armbånd, men har tænkt over om det ville nytte noget, ville folk overhovedet kunne forstå det? Alt det spurgte jeg den anden kvinde om og hun sagde at hun mest brugte det til at tvinge sig selv til at mærke efter og det synes jeg er rigtig smart, da jeg sommetider kommer til at tage afsted,  selvom jeg egentligt ikke burde, da jeg som autist er meget pligtopfyldende, hvilket selvfølgelig er positivt, men også noget der er med til at stresse mig.

Jeg har aldrig lært så meget om autisten i mig, som efter at jeg er begyndt at komme til Nauk møder, der er en masse ting som falder på plads også ting som jeg ikke følte passede i en ADHD kasse. Det er første gang jeg rigtigt føler at jeg passer helt rigtigt ind.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Søg i denne blog

Sidevisninger i alt