Translate

torsdag den 11. august 2016

Autistisk hverdags stress

Det her indlæg handler om stress. Ikke den slags stress, som kommer efter lang tids overarbejde, som er en stress alle kan opleve.
Nej det er den slags stress jeg oplever i hverdagen og som kan få mig til at bryde ud i gråd eller snerre af folk, endda af fremmede og som jeg må bruge en masse strategier på at holde nede/forhindre. Inden jeg begynder på indlægget, ville jeg understrege at det er min personlige måde at opleve stress på, alle med adhd/autisme oplever stress forskelligt.

Tidsfornemmelse og kropssprog.


Jeg har pga min autisme, adhd og talblindhed en ekstrem dårlig tidsfornemmelse, jeg har ingen som helst fornemmelse af om der er gået 5 min eller 3 timer, derfor har jeg også svært ved at bedømme om hvor vidt jeg bruger for lang tid til f.eks at tage tøj og sko på, når jeg skal ud af døren og f.eks nå en bus eller mødes med nogen, hvilket gør at jeg har en evig følelse af, at jeg er ved at komme for sent. 

Selvom jeg betragter mig selv som én, der er rimelig god til at aflæse ansigtsudtryk, så er selve kropssproget svære for mig, jeg kan f.eks ikke se om en person vil gå til højre eller venstre, eller om nogen gerne ville have at jeg kommer og hjælper med at ordne noget. Og så har jeg altid en fornemmelse af at en person som rækker mig noget, eller venter på at jeg får pakket mine vare når jeg køber ind jager med mig, også selvom det er fremmede mennesker. 

Og det at mennesker jeg er sammen med begynder at gå ud af døren før jeg er klar stresser mig helt vildt, min hjerne begyndte simpelthen at køre med " nu køre de uden dig" også selvom jeg jo egentlig godt ved at det ville de selvfølgelig aldrig gøre, ligesom jeg jo også godt logisk set ved at fremmede mennesker ikke jager mig. Heldigvis er mine nærmeste gode til at tage hensyn til mig f.eks får jeg altid lov til at spænde sikkerhedsselen inden den næste sætter sig ind i bilen.
Jeg oplever ofte at folk siger til mig at jeg ikke behøver at blive stresset, hvilket helt sikkert er ment godt, men sandheden er at det kan jeg ikke lade være med, hvis jeg kunne ville jeg gøre det.

Noget andet som stresser mig er at stå i kø, dels fordi jeg ingen fornemmelse har af hvor lang tid jeg skal stå der, hvor lang tid jeg har stået der allerede og hvor lang tid jeg har tilbage. Og dels fordi jeg hurtigt føler mig spærret inde, når jeg står tæt på andre mennesker, specielt dem jeg ikke kender. Det samme gælder når jeg kommer til at gå bag ved nogen, som går langsomt og som jeg ikke kan komme fordi. Jeg føler mig spæret inde. Jeg kalder det "menneske klaustrofobi".


Struktur

Som mange andre med adhd og autisme, så har jeg brug for rigtigt meget struktur i min hverdag og kan også sommetider være noget sort og hvis i mine beslutniger og måden at se verden på. Jeg hader pludselige ændringer og bliver nervøs hvis folk bliver bare det mindste forsinket kl. 10 er kl. 10 og ikke 10.05 i min verden. I det hele taget er det at få gæster en stress faktor, også selvom jeg selv har inviteret dem og derfor jo selvfølgelig gerne ville se dem. Jeg begynder med at have sommerfugle i maven helt fra morgenstunden af og jo tættere og tættere jeg kommer på det aftalte tidspunkt, jo mere nervøs bliver jeg og er folk så forsinket og glemmer at give besked, bliver jeg nervøs for om jeg har misforstået dem og at det i virkeligheden er en anden dag, at vi har en aftale.

Jeg har altid en plan A, en Plan B og ind i mellem også en plan C, det er sådan jeg dealer med de små ændringer som ellers vil vælte min verden. skal jeg købe ind til aftensmad og de har det jeg har besluttet mig for at købe, så kan jeg ikke ændre min plan/ide, så hurtigt, som de fleste andre, derfor har jeg altid besluttet hvad jeg skal købe istedet. Og det samme gælder restaurant besøg, der udvælger jeg altid mindst 2 retter fra menukortet. Selv med tøj indkøb beslutter jeg mig på forhånd hvad jeg går efter og hvilke farver jeg må vælge imellem. Jeg kan sagtens gå ind i en butik ose, men har jeg besluttet at jeg skal købe 3 par strømper, så går jeg ind i butikken, finder 3 par strømper, betaler og går ud igen. Har jeg ikke mine back-up planer, så bliver jeg frustreret og kan begynde at græde og har mest af alt lyst til at forlade butikken eller restauranten m.m. 

Jeg kan sagtens selv lave ændringer og gør det ofte, men ændringer andre laver, skal jeg informeres om i god tid og allerhelst på sms, så jeg kan nå at forberede mig.  




Det er ofte helt normale hverdags ting, som kan få mig til at blive stresset. Jeg kan nævne:

At skulle have noget ned i en lomme, lyne min jakke op/ned, i det hele taget at skulle gøre noget, hvis jeg allerede har noget i hænderne.

At skulle stoppe op og binde snørebånd,  hvis jeg er ude at gå sammen med andre.

At skulle ud af døren, for  nå en bus, også selvom jeg ved at jeg går i god tid og jeg har mere end en bus at vælge imellem.

Forsinkelser og ændringer i aftaler.

Og en masse andre små ting, som for de fleste virker som ligegyldige detaljer.
Som de fleste andre med autisme og adhd, så bryder jeg mig ikke om forandringer

Det er ikke i alle situationer at jeg viser at jeg er stresset, men er det som oftes indeni.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Søg i denne blog

Sidevisninger i alt