Translate

torsdag den 1. september 2016

Med autismen på tur

At tage på en hel dags tur, når man har adhd og autisme, er ikke uden omkostninger på energi kontoen.
Vi har været så heldige i mit bofællesskab, at vi har fået nogle ekstra penge fra en fond, så vi kunne komme på en stor tur, hvor alle både pædagoger og beboer kunne komme med. Den tur gik til Samsø. Jeg ville i dette indlæg fortælle lidt om hvordan det opleves fra et autistisk/adhd synspunkt.




Første del af turen: Afgangen og færgen


Jeg var nervøs allerede fra morgenstunden, det at tage på tur er en anderledes situation og som autist har jeg det svært ved nye situationer, også selvom jeg selv har valgt at tage med. Jeg bliver så frygteligt nervøs og restløs, som bliver til en indre uro, som mest af alt føles som vokseværk i hele kroppen. En følelse jeg også får når jeg er hyper aktiv.
Vi skulle mødes ved bus stoppestedet 9.40 så jeg måtte tidligere op end normalt (jeg er så priviligeret at jeg normalt  først møder kl. 12) jeg havde heldigvis sovet godt om natten, så jeg kom op i ordentligt tid og havde overskud til at spise en ordentlig portion morgenmad, det er nemlig ikke en selvfølge at jeg har det, sommetider kan det at komme i tøjet, tage så meget energi at jeg ikke magter at skulle spise morgenmad. Der var to af pædagogerne som skulle følges med os indtil Dokk1 hvor den sidste pædagog stod og ventede på os. Hele turen derind havde jeg den samme indre uro i kroppen som jeg havde derhjemme. Vi havde en 20 min ventetid inden Samsø-Aarhus Expressen skulle ankomme, så der spillede jeg lidt på min Nintendo 3ds'er. At lave noget som at læse eller spille på min 3ds'er hjælper mig med at holde nervøsiteten nede.
Da vi skulle ombord på færgen blev det hele noget forvirrende for mig og jeg blev ked af det. Jeg kan egentligt ikke helt forklare hvad det præcis var, men jeg tror at det var fordi, der var lidt uenighed om vi skulle sidde indenfor eller udenfor, der var heldigvis en (en af pædagogerne tror jeg) som tog en beslutning om at vi skulle starte med at sætte os indenfor, og så kunne de der ville gå udenfor bagefter. Resten af turen gik fint og det samme da vi skulle gå fra borde.




Anden del af turen: Samsø



Da vi ankom til Samsø blev vi mødt af Sven, som skulle køre os rundt på øen i hans/sin bus, en gammel Chevrolet Six fra 1934. Faktisk var det selv samme bus  som Dirch Passer kørte rundt i, i filmen "Bussen" fra 1963. Bussen var meget hyggelig at sidde i, bortset fra at det rystede noget og larmede en del med den gamle Motor, men så var det godt at jeg havde mine Bose Quietcomfort med. Og Sven var rigtig god til at fortælle om de forskellige steder vi så undervejs.






Det var egentligt meningen at vi skulle have besøgt Samsø falkecenter, men der var af en eller anden grund lukket. Ret ærgeligt for det havde jeg glædet mig til. Jeg havde endda taget mit lille video kamera med, så jeg kunne filme dem.

Der var heldigvist planlagt flere ting hjemmefra, blandt andet at vi skulle op i et udsigts tårn hvorfra man vist nok kunne se til Aarhus. Jeg havde  nemlig ikke lyst til, at komme op i det, så jeg kan ikke sige det med sikkerhed. 






Bagefter kørte vi videre til Ballen, hvor vi skulle spise på Restaurant Dokken.
Da vi var en stor gruppe på 11 personer var der selvfølgelig blevet reserveret et bord til os på forhånd. Og heldigvis et roligt afsides sted, så der var ikke så meget larm og uro omkring os. Jeg finder det at sidde så mange sammen svært, især det at skulle finde ud af hvor jeg kan/skal sætte mig er forvirrende for mig,  spørgsmålet " hvor ville du gerne sidde"  gør mig stresset og forvirret, det havde jeg heldigvis fået sagt til en af pædagogerne, så hun hjalp mig med at finde en plads til mig. Maden var sådan set okay, ikke det bedste jeg har smagt, men der var i hvert fald nok af den. Det plejer nu heller ikke at være et issue for mig, da min appetit ikke er så stor pga min adhd medicin.
Efter maden var vi en hurtig tur inde hos en købmand, som solgte lokale Samsø speciellitter, men da den var meget lille og jeg ikke kan lide, at andre mennesker er tæt på mig, så blev det kun til et hurtigt kig, inden jeg skyndte mig ud igen.Da alle havde fået kigget færdigt inde hos købmanden (nogle hurtigere end andre) kørte vi videre op til den nordlige del af øen, hvor vi skulle besøge Samsø Labyrinten som er verdens største labyrint. Da vi kom derhen var den imod al forventning lukket, så vi diskuterede lidt hvad vi så skulle og der blev på et tidspunkt foreslået at vi skulle besøge et sted hvor man kunne komme ind i nogle kæmpe store bolde, men da en af pædagogerne ringede derud, fik hun at vide at det blæste for meget, så i stedet ringede hun til ejerne af labyrinten, som gerne ville komme og åbne op for os, så vi kunne komme ind og prøve den alligevel. Det var meget sødt af dem. 
Jeg var først lidt nervøs, da det med at finde rundt i labyrinter ikke ligefrem er min stærkeste side. Samsø Labyrinten er dog ikke kun anderledes fordi den er verdens største, den er også anderledes fordi man ikke bare går rundt på må og få. Man får ved indgangen afleveret et ark med nogle spørgsmål som skal besvares rigtigt, for at man kan finde ind til midten af labyrinten. Jeg har en stor paratviden og elsker facts om alle mulige ting, så det var lige noget for mig.
Derefter gik turen tilbage til havnen, hvor vi skulle sejle tilbage til Aarhus.

Opsummering 

Selvom jeg synes at det var en rigtig hyggelig tur og at det er nogle flinke mennesker som var med, så er det meget hårdt for mig at være afsted i så mange timer uden, at have mulighed for at holde pause for mig selv. Så dagen efter måtte jeg tage en fri dag, da jeg var så udmattet og havde så mange sociale tømmermænd, at jeg intet kunne overskue og blev i sengen med nattøj på hele dagen og jeg fik først noget at spise omkring kl. 20. Bare tanken om at skulle  forholde mig til andre mennesker fik mig næsten til at græde. Så sådan en tur er bestemt ikke uden omkostninger.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Søg i denne blog

Sidevisninger i alt