Translate

søndag den 11. september 2016

Men hvad så med min hjælp?

Når jeg læser en artikel med overskriften "Kommunerne vil gøre handicappede mere selvhjulpne" så får jeg altså  ondt i maven. For selvom jeg i forhold til mange andre handicappede er relativt selvhjulpen, så har jeg brug for, forholdsvis meget hjælp. Også mere end jeg får. Det er jo ikke fordi jeg ikke gerne ville være mere selvhjulpen, det er ikke altid sjovt at være afhængig af andre mennesker, for at ens lejlighed ikke drukner i rod og snavs. Jeg ville mere end nogen anden elske hvis jeg kunne gå ud og rydde op i køkkenet og kun bruge max en time (halvanden hvis det går vildt for sig) i stedet for at skulle sætte en hel søndag af til det (og stadigvæk have et par pander stående i blød) og jeg ville ønske at jeg var i stand til at gøre mine egne 52 kvadratmeter rent, så jeg ikke behøvede at betale for at gjort det én gang om måneden. Jeg ville I dén grad elske hvis det var sådan. MEN jeg hverken vil eller for den sags skyld, kan blive mere selvhjulpen fordi en kommune ville spare penge, og så skal ske i mit eget tempo og ikke fordi der skal spares yderligt på kommunernes handicap budget. I forvejen er min bostøtte blevet skåret væsentligt ned i de ca 8 år jeg har boet i bofællesskab og min bostøtte blive ofte aflyst enten pga ferie, sygdom eller kursus og der er ikke ansatte nok til at jeg kan få en vikar.

Misforstå mig ikke jeg er taknemlig for den jeg får og jeg er klar over at mange slet ingen hjælp får. Jeg ved bare, at mit liv bliver total kaos, hvis jeg ingen hjælp får.

Så ja selvom kommunerne forsøger at få det til at se ud, som om det er "for vores eget bedste" så bliver jeg bange og får ondt i maven.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Søg i denne blog

Sidevisninger i alt