Translate

onsdag den 18. april 2018

Lidt om visuel struktur.

De eksekutive funktioner er et af de punkter hvor jeg har de største udfordringer. Jeg kan ikke automatisere handlinger og skal derfor tænke over hver enkelt step i en process. De fleste kender nok det med, at man er i gang med at lære noget nyt, i starten er der et tidspunkt, hvor man egentligt godt ved hvad man skal, man skal bare lige tænke lidt mere over hvordan og i hvilken rækkefølge. Sådan har jeg det med alt, selv ting jeg har prøvet hundred, måske tusindevis af gange, så derfor bliver jeg træt efter at have gjort helt almindelige dagligsdags ting som f.eks at tage et bad. 

Noget af det som hjælper mig rigtigt meget er guidning, enten som når jeg vasker op eller rydder op m.m sammen med min bostøtte.
 Eller i form af visuel struktur. 
Jeg har efter inspiration af Rain Woman lavet visuel struktur bestående af pictogrammer (som min bostøtte har printet og lamineret) og legotape, jeg har lavet en hurtig guide, som kan ses her
Jeg har i skrivende stund tre visuelle guides
  1. En der hænger i min brusekabine og som viser hvad jeg skal når jeg er i bad.
  2. En som hænger ved mit badeværelses spejl og som viser hvad jeg skal når jeg kommer ud af badet
  3. Og den sidste er en guide som hjælper mig når jeg skal i seng og sove.  
Min "Gå i seng" guide.


Min " Gå i brusebad" guide



Min "efter badet" guide




Nu er det jo ikke kun hjemme at de ting kræver meget af mig, så min bostøtte har lavet et par rejseudgaver til mig ( hun mangler at lave en "gå i bad" rejseguide).

Mine "gå i seng" og "efter badet" rejseguides



Jeg har brug for at kunne se hvor langt jeg er kommet, så jeg har limet nogle små stykker uvarmet krympeplast, som jeg har malet grønt og lakeret fast på papirclips. På den måde kan jeg se hvor langt jeg er kommet.
papirclips med uvarmet krympeplast



Mine rejseguides med papirclips






 ~ Woman Life On The Spectrum

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Søg i denne blog

Sidevisninger i alt